Med strategien peger Netværket på fremtidige centrale samarbejdsflader og områder med særligt fokus på kunst og kultur i børn og unges hverdag, brobygning mellem stat og kommuner og nye brugergrupper.

Hent eller bestil strategien

Europæiske institutioner, medlemslande og folk der beskæftigede sig med kultur blev opfordret til at styrke følgende tre fælles mål:

• At fremme kulturel diversitet og interkulturel dialog
• At fremme kultur som katalysator for kreativitet
• At fremme kultur som et afgørende element i EUs interne relationer

Rapporten belyser den udvikling der er sket siden 2007 og opstiller en række udfordringer for fremtiden.

Læs hele rapporten her

Læs det uddybende arbejdspapir om implementeringen af agendaen her

Udviklingsprojekterne:

• To danseprojekter, der på hver sin måde præsenterer moderne dans for målgrupper, der ellers kun i begrænset omfang kender og bruger moderne dans.
• Projektet ’Gamle Fynske sagn fortalt ind i nutiden’, hvor bl.a. sagnet om Marsk Stigs begravelse i Stubberup Kirke vækkes til live med deltagelse af en række skoleklasser.
• Uropførelse af Hilda Sehesteds opera ”Agnete og Havmanden”, som giver alle interesserede mulighed for at høre musikken til denne hidtil ukendte opera.

Læs mere om Kulturaftale Fyn på Kulturministeriets hjemmeside

Kommunerne kan søge penge fra ”Puljen til udbredelse af erfaringer med forsøg med fritidspas” til børn og unge, der ellers ikke kan deltage i fritidsaktiviteter. Og kommunerne kan gøre det i samarbejde med foreningen og organisationer. Fristen er den 20. september 2010.

Pengene kan både gå til at betale for fritidsaktiviteter og til at ansætte fritidsvejledere, som kan hjælpe de udsatte børn i gang med fritidsaktiviteterne.

I alt er puljen på 76,7 millioner kroner fordelt over perioden 2010 til 2013.

Læs mere på socialministeriets hjemmeside

Undersøgelsen, der er gennemført af UNICEF, er det første sammenlignende undersøgelse af nordiske børns kendskab til og oplevelse af deres rettigheder.  

Undersøgelsen konkluderer blandt andet:

• Mere end halvdelen af de nordiske børn mener ikke, at de kommer til orde i medierne – jo ældre børnene er, jo stærkere er deres ønske om at komme til orde.
• Hvert 10. danske barn mener, at der er forskellige rettigheder for drenge og piger. Og det er især pigerne, som oplever, at der er forskel.
• Hvert tredje barn i Danmark og de øvrige nordiske lande ønsker at valgretsalderen bliver sænket.
• Hvert andet nordiske barn er bekymret over klimaforandringer.
  Nordiske børn mener generelt selv, at de har en høj livskvalitet – mest tilfredse med livet er danske og finske børn.

Staten forpligtiget til at gøre rettighederne kendte
Da den danske stat godkendte Børnekonventionen i 1991, forpligtede den sig samtidig til at gøre indholdet af konventionen almindeligt kendt blandt alle voksne og børn i vores samfund (jf. konventionens artikel 42). FNs Børnekomité har senest i 2005 anbefalet den danske regering at sætte børns rettigheder på skoleskemaet som en obligatorisk del af pensum, så alle børn lærer deres rettigheder at kende.

Læs mere om undersøgelsen på DUFs hjemmeside

Kompetencer smitter af på andre fag

Undersøgelsen viser, at de kreative kompetencer kan sammenfattes i fire kerneområder: Samarbejdsevne, disciplin, evnen til at performe og evnen til at se nye muligheder. Disse evner kan også bruges i andre og mere boglige fag. Fx er evnen til at performe nyttig i faget dansk, hvor den mundtlige udtryksform er vigtig. Samtidig lærer eleverne at gå selvstændigt ind i en opgave og sætte sit personlige præg på den, men også at give plads og lytte til hinanden. I drama handler det fx i høj grad om at spille sammen og reagere på hinandens optræden.

Efterspørgsel efter kreative hoveder

Mange af eleverne bruger altså de kreative kompetencer, når de bevæger sig videre i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Og de kreative er efterspurgte på arbejdsmarkedet. Flere arbejdsgivere peger på, at der er behov for de kompetencer, som eleverne erhverver sig i de kreative fag i gymnasiet. Arbejdsgiverne giver udtryk for, at der på deres arbejdsplads er behov for medarbejdere, som er gode til at samarbejde, gode til at arbejde projektorienteret, og som samtidig også er kreative, innovative og udadvendte, og som kan gennemføre og afslutte en opgave.

Set i det lys fremstår nedskæringen af de kreative fag som et potentielt samfundsøkonomisk problem, der bør diskuteres yderligere.

Hent rapporten og læs mere på AKFs hjemmeside

Eleverne går i 8. klasse på Holbergskolen i København. De har billedkunst som valgfag – og som led i et forsøg kan eleverne nu vælge at gå til en afsluttende prøve i faget efter 9. klasse.

Forsøget med en afsluttende prøve i billedkunst er sat i gang i forbindelse med Undervisningsministeriets “Handlingsplan for styrkelse af de praktiske/musiske fag”, hvor grundskoler har kunnet søge om at deltage i en række forsøg med de praktiske/musiske fag.

Læs hele nyheden

Se flere artikler om forsøgene med de praktiske/musiske fag

Kundskab frem for kendskab, kvalitetskultur, oplevelsesøkonomi og kulturel intelligens var et par af de begreber, der blev diskuteret, da børnekulturlivets institutioner mødtes med kulturpolitikere og repræsentanter fra kommuner og erhverv.

På høringen deltog kulturordførere fra fire politiske partier: Per Clausen (EL), Pernille Frahm (SF), Bente Dahl (R) og Henrik Rasmussen (K).

Om deklarationen bliver vedtaget, vides ikke, før den har været til behandling i alle de nordiske lande.

Du kan læse baggrundsstof og forskning om kunst, kultur og kreativitet for børn på hjemmesiden www.kulturforborn.dk

Læs mere om høringen på LMS´ hjemmeside

I kølvandet på nyheden om at Huskunstnerordningen fortsætter frem mod 2013, har Statens Kunstråd uddelt 5,4 mio. kr. til i alt 88 forskellige projekter over hele landet. Uddelingen ville have været den sidste, hvis ikke ordningen var blevet videreført.  

Da ansøgningsfristen for 2009 midlerne udløb den 1. september, havde Statens Kunstråd modtaget 133 ansøgninger, hvilket vidner om, at ordningen er meget populær. Noget, som også bliver bekræftet af de tidligere eksterne evalueringer, der er blevet foretaget af Huskustnerordningen.  

Mange forskellige projekter støttet

De 88 støttede projekter repræsenterer alle fire kunstarter, billedkunst, musik, scenekunst og litteratur. Det giver en bred variation i det møde, børnene og de unge kommer til at opleve med kunsten. Blandt de projekter, som er blevet støttet, er bl.a. et projekt, hvor 150 unge uledsagede asylansøgere bliver hjulpet igennem en musikalsk og kunstnerisk skaberproces og afslutter det med indspilning, cd-udgivelse og koncertopførelse.  

Statens Kunstråd har også støttet et projekt, som skal styrke helt små børns kreative, følelsesmæssige og motoriske udvikling igennem musik og en række projekter, som lader eleverne på flere efterskoler opleve poetryslam.  

Se den fulde liste over de 88 projekter, som har fået tildelt støtte på Statens Kunstråds hjemmeside  

Strategien omfatter syv fokusområder, herunder børn og unge, kunst og kultur i det offentlige rum og øget brugerinddragelse. Kultur for Alle er bl.a. blevet til på baggrund af den Danmarksturné, som kulturministeren gennemførte tidligere på året. Her mødte ministeren regionale og lokale kulturaktører i hele landet og blev inspireret af dialogen med dem og af de spændende projekter, der blev præsenteret. 

Læs mere om strategien Kultur for alle