Lovgivning og politik
Filmloven
Lov om film: lov nr. 186 af 12. marts 1997.
Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut arbejder bl.a. med produktion og formidling af film for børn og unge. Filminstituttet har to børnefilmkonsulenter tilknyttet, én for spillefilmsområdet og én for kort- og dokumentarfilmområdet. Mindst 25 % af tilskudsmidlerne til produktion er ifølge filmloven øremærket film til børn og unge.
Det Danske Filminstitut har etableret et Center for Børne- og Ungdomsfilm, som bl.a. har til opgave at styrke distribution og formidling af film for børn og unge, ligesom centeret generelt har til opgave at styrke formidlingsindsatsen i forhold til skoler og daginstitutioner.
Det Danske Filminstitut koordinerer skolebioordningen Med skolen i biografen og står desuden for undervisningsmaterialer, lærerkurser og andre aktiviteter over for skoler og undervisere – se www.dfi.dk/filmiskolen.
Desuden står Filminstituttet for en del aktiviteter over for daginstitutioner, børnebibliotekarer og andre filmformidlere: se http://www.dfi.dk/Boern_og_unge.aspx.
Danske Børne- og ungdomsfilmklubber (DABUF)
Landsorganisation for børne- og ungdomsfilmklubber samt institutioner og foreninger, der arbejder med formidling og produktion af billedmedier og multimedier for børn og unge.
Organisationen har ca. 90 lokalklubber og et medlemstal på ca. 75.000.
Landsforeningen for børne- og ungdomsfilmklubber
Medierådet for Børn og unge
Medierådet for Børn og Unge aldersklassificerer samtlige film, som får premiere i Danmark. Aldersgrænserne hedder tilladt for alle samt tilladt for børn over henholdsvis 7 år, 11 år og 15 år.
På Medierådets hjemmeside kan du læse detaljerede vurderinger af film, der får premiere i biografen eller på dvd.
Desuden kan du på Medierådets portal også finde råd, vejledning og forskning omkring børn, unge og medier - fra film og dvd til internettet.

