Forfatterskoler for børn og unge
Brønderslev Forfatterskole - og Fanø
Brønderslev Forfatterskole har eksisteret siden 2003 og tilbyder nu også hold på Fanø. Tanken med skolen er at hjælpe de unge med forfatterdrømme til at blive bedre og at give dem et netværk af ligesindede unge.
Herlev - Forfatterskolen for teens
Forfatterskolen er startet i januar 2011. Den er fysisk placeret på Herlev Bibliotek, og skrivespirerne mødes hver onsdag kl. 16-18. Forudsætningen for at få en plads er, at man er mellem 12 og 16 år, og at man har deltaget og vundet i årets novellekonkurrence. Novellekonkurrencen blev afgjort i november 2010, og eleverne for 2011 er startet.
Odsherred Forfatterskole
Ved at starte en forfatterskole med plads til 15-20 unge i alderen 13 til 18 år håber Odsherred Bibliotek og Odsherred Ungdomsskole at kunne fremme læse- og skrivelysten, fremkalde ”den indre forfatter” og måske endda bane vejen for en rigtig forfatter en dag.
Silkeborg - Forfattersporet
Undervisningen foregår på Den Kreative Skole i Silkeborg, hvor der er musik/dans/teater/billedkunst at spille sammen med. På alle felter møder eleverne professionelle forfattere og formidlere.
Viborg - Forfatterskolen
Forfatterskolen henvender sig til unge fra og med 7. klasse i Viborg Kommune. Undervisningen på forfatterskolen varetages af Bo Lille, som selv er forfatter eller ordsnedker, som han kalder sig.
Forfatterskole for voksne
Forfatterskolen for børnelitteratur
Center for Børnelitteratur på DPU's forfatterskole vedrørende børne- og ungdomslitteratur. Formålet er gennem undervisning, skriveøvelser og længere skriveforløb at gøre eleverne til bedre forfattere af børne- og ungdomslitteratur og øge deres bevidsthed om de særlige forhold, som knytter sig til det at skrive for børn. Uddannelsen er toårig.


