Internationalt samarbejde
På disse sider kan du læse om netværk og samarbejdsaftaler i forskellige internationale institutioner såsom UNESCO og EU. Desuden kan du finde links til en række netværk, der arbejder med skolesamarbejde på tværs af landegrænser.
Børnekulturens Netværk indgår i internationalt samarbejde på flere områder med det formål at være orienteret om nye initiativer og tendenser og for at udveksle erfaringer og inspiration på børne- og ungekulturområdet.
Danmark har meget at bidrage med, men lærer og erfarer også løbende nyt fra andre lande.
Børnekulturens Netværk har i flere sammenhæng været Kulturministeriets repræsentant, når kultur for børn og unge har været på dagsordenen. Aktiviteterne har det sidste år primært været deltagelse i OMC-gruppen i EU, aktiviteter i forhold til UNESCOs Verdenskonference og aktiviteter i forhold til Norden.
Børnekulturens Netværk har etableret en arbejdsgruppe inden for netværket, som løbende drøfter og forholder sig til BKNs internationale aktiviteter og indsats.


