Elever kan gå til prøve i billedkunst

15.03.2010

På Holbergskolen i København kan eleverne som forsøg gå til afgangsprøve i billedkunst som valgfag i 9. klasse. Det motiverer eleverne og styrker fagligheden.

I et lyst lokale under taget på Holbergskolen sidder ti elever og arbejder med at skabe forskellige billeder, der er inspireret af et foto, de selv har taget. Alle arbejder koncentreret, og bordet er dækket af farver, papir med dyreprint, noder, blomstertryk og gamle julemærker.

Eleverne går i 8. klasse på Holbergskolen i København. De har billedkunst som valgfag – og som led i et forsøg kan eleverne nu vælge at gå til en afsluttende prøve i faget efter 9. klasse.

Forsøget med en afsluttende prøve i billedkunst er sat i gang i forbindelse med Undervisningsministeriets “Handlingsplan for styrkelse af de praktiske/musiske fag”, hvor grundskoler har kunnet søge om at deltage i en række forsøg med de praktiske/musiske fag.

Ingen kommentarer

Lukket for yderligere kommentarer