Film-X-pert

19.08.2010

Hvordan fortæller man en god historie på film? FILM-X-PERT er et nyt online-initiativ, der tilbyder børn over hele landet en praktisk indføring i filmproduktion. Senere på året kan børnene også klippe film direkte på sitet.

Siden 2002 har Filmhuset i København givet børn og unge mulighed for at kaste sig ud i praktisk filmproduktion i mini-filmstudiet FILM-X. Nu følges initiativet op af FILM-X-PERT, hvor børn over nettet kan lære de vigtigste tricks til at skrue en effektiv filmhistorie sammen. FILM-X-PERT er et tilbud der kan nå ud til interesserede i hele landet uafhængigt af tid og sted.

FILM-X-PERT er en såkaldt videotutorial, hvor vi følger et hold på fire børn, der samarbejder om at lave en film. De skriver manuskript, laver storyboard, sætter lys, optager, laver lyd og klipper. De når altså gennem alle faserne i en normal filmproduktion, og inden hvert trin i produktionen får de gode råd af en lærer og en fagperson.  

Filmene er lavet i et samarbejde mellem Skoletjenesten, DFI / Børn & Unge og Filmværkstedet.

Ingen kommentarer

Lukket for yderligere kommentarer