Om Børnekulturens Netværk
På disse sider kan du læse mere om Børnekulturens Netværks organisering og opgaver. Du kan se Netværkets handlingsplaner og andre publikationer, melde dig til konferencer og seminarer m.m.
Børnekulturens Netværk er kulturministerens og Kulturministeriets rådgivende organ for børnekultur. Netværket består af repræsentanter fra Kulturministeriets fire styrelser: Det Danske Filminstitut, Kulturarvsstyrelsen, Kunststyrelsen og Styrelsen for Bibliotek og Medier, og fra Undervisningsministeriet og Socialministeriet.
Børnekulturens Netværk har til hovedopgave at skabe større sammenhæng i de statslige bevillinger til børnekultur og mere helhed i arbejdet med børnekulturens mange facetter.
Netværket skal inddrage kulturinstitutionerne og organisationerne inden for Kulturministeriets fagområder i arbejdet, og det skal skabe dynamik og synergi i udviklingen i et samspil mellem det nationale, regionale og lokale niveau.
Børnekulturens Netværk er udtryk for en ny måde at organisere børnekulturarbejdet på. De statslige institutioner skal hver især og sammen yde deres bidrag og påtage sig deres del af det fælles ansvar for, at intentionerne bag Netværket kan lykkes bedst muligt.
Netværket arbejder ud fra handlingsplanen for 2010 der skriver sig ind i Netværkets overordnede strategi 2010-2012.


