Projektgruppen har foreslået en række nye initiativer, der kan udvikle og synliggøre området og skabe bevidste og kreative brugere i børnehøjde.
Et af initiativerne er fire temaseminarer, som er blevet afholdt i løbet af 2008 forskellige steder i landet. Læs mere om seminarerne nedenfor.
Desuden arbejder projektgruppen på en publikation, som skal kortlægge de eksisterende muligheder og rumme eksempler fra Danmark, Norden, Europa.
1. seminar: Inspiration og innovation i formidlingen
Seminaret handlede om inspiration og innovation i formidlingen af arkitektur og design til børn og unge. Intentionen var at skabe et forum for dialog og fornyelse til den kommende udviklingsproces.
2. seminar: Arkitektur og design i fritiden
Seminaret handlede om formidling af arkitektur og design til børn og unge og deres familier – i fritiden. Der var erfaringer fra billedskoler, børnekulturhuse, et børnebibliotek og en arkitekt.
3. seminar: Børn og byer – nye modeller og metoder
På det tredje seminar blev der med udgangspunkt i erfaringer fra Århus præsenteret forskellige eksempler på, hvordan børn og unge kan opleve byens former og rum og inddrages i byplanlægningen.
4. seminar: Arkitektur og design i undervisningen
Det sidste seminar på Trapholt i Kolding. Temaet var "Arkitektur og design i undervisningen", og der var teoretiske og praktiske oplæg med eksempler fra brugen af arkitektur og design i skolen.
Arbejdsseminar om arkitektur og design for børn og unge
Seminaret omhandlede formidling af arkitektur og design til børn og unge. Der blev gjorde status for området i både skole og fritid og diskuterede mulighederne for at styrke indsatsen på området.

