30 deltagere begyndte på uddannelsen, og 25 deltagere har gennemført hele uddannelsen og bestået eksamen.
Pluss Leadership (Pluss) har gennemført en evaluering gennem hele pilotperioden bestående af en kvantitativ breddeevaluering og en kvalitativ dybdeevaluering.
Høj målopfyldelse
Den gennemførte kvantitative breddeanalyse viser et overordnet billede af et hold meget tilfredse deltagere, der har fået opfyldt deres store forventninger og som oplever, at de overordnede mål med uddannelsen i vid udstrækning er blevet opfyldt. På den baggrund må uddannelsen helt overordnet betegnes som en succes.

