Styrelsen for Bibliotek og Medier

Styrelsen for Bibliotek og Medier er Kulturministeriets sagkyndige organ for det offentlige biblioteksvæsen og statens videnscenter på medieområdet. Styrelsen bistår Kulturministeriet, andre myndigheder og offentligheden i alle spørgsmål vedrørende folke- og forskningsbiblioteker samt spørgsmål vedrørende medier, først og fremmest radio, tv og den trykte presse.

Børn er et højt prioriteret område i Bibliotek og Medier. Børns sproglige udvikling, lyst til at læse og lære er blandt de temaer, styrelsen samarbejder med bibliotekerne om.  

Styrelsen for Bibliotek og Medier bidrager blandt andet til udvikling af metoder og strategier til, hvordan biblioteket kan understøtte børns sproglige udvikling, digitale dannelse og kulturelle udtryksformer. 

Styrelsen har også fokus på, hvordan biblioteket i endnu højere grad kan blive et oplevelsessted, der udfordrer børns lyst til at lege og kommunikere. Alt dette sker i et samarbejde med en bred vifte af aktører inden for og uden for biblioteksområdet.

Aktuelt er der tre spydspidser i Bibliotek og Mediers indsats på børneområdet:

  • Fremtidens biblioteksbetjening af børn: Rapport med analyser, strategier og ti bud på, hvilken rolle biblioteket kan spille for fremtidens børnegenerationer.
  • Læselystprogram 2008-2010: Videreførelse af de bedste projekter fra Læselystkampagnen: Børnehavebiblioteker, nationale kampagner for skolebørn og litterære aktiviteter for unge.
  • Bogstart: Et fireårigt program der i perioden 2009-2012 forsyner børn i udsatte boligområder med bøger og giver forældrene inspiration til at læse med børnene.

Kontaktperson

Bibliotekskonsulent
Lisbet Vestergaard
Styrelsen for Bibliotek og Medier
H.C. Andersens Boulevard 2, 5. sal
1553 København V
Tlf. 33 73 33 57
lve@remove-this.bibliotekogmedier.dk

www.bibliotekogmedier.dk

Sidst opdateret  8. juli 2010